Menu

Retningslinjer for billeder, AI og logo i B73

AI giver os mange nye muligheder – også i B73 – men det stiller samtidig nogle krav til, hvordan vi bruger teknologien i vores kommunikation. Derfor har Kommunikation lavet en kort guideline med et par enkle retningslinjer for brug af AI, billeder og B73’s logo, når i laver fx. opslag, plakater, flyers og lign. både online/offline. Det handler først og fremmest om at passe på det, der gør B73 til B73: det ægte, det lokale og vores rigtige mennesker.

Vores målsætning:
Vi vil gerne vise den rigtige B73 – med rigtige mennesker, rigtige øjeblikke og det lokale fællesskab.

Derfor gælder følgende:

AI-genererede mennesker
Brug ikke AI-genererede mennesker i klubbens kommunikation – heller ikke sammen med rigtige personer. Brug i stedet et billede uden mennesker eller få taget et aktuelt billede, hvor godkendelse til brug er på plads. Er personen under 18 år, skal en forælder/værge også godkende.

B73’s logo
Brug kun B73’s officielle logoer, som kan downloades fra b73.dk. Logoet må ikke ændres, beskæres, forvrænges eller på anden måde modificeres. Bruger du AI til grafisk materiale, skal du selv indsætte B73’s officielle logo 1:1. AI må ikke generere eller ændre logoet.

Er du i tvivl?
Spørg Kommunikations-teamet, inden du publicerer.

Luk