Stort farvel til flere trænere i Herre Senior afdelingen

Sæsonen er ved at nå sin ende og sommerferien presser sig på.
Det betyder også at vi må sige farvel og tak for denne gang til en række trænere i Herresenior.
Vi vil gerne fra udvalgets side sige stort tak for det store arbejde som de har lagt i klubben og ønsker dem alt godt fremover!
Sportschef John Lynge stopper pr. 30. Juni 2024.
John har været et kæmpe aktiv i at skabe rammerne i Herresenior afdelingen.
Det har bidraget direkte til at Herresenior i B73 idag står et bedre sted end da vi hentede ham til klubben.
Tak John, dit humør og arbejdsindsats vil blive savnet! Vores døre er altid åbne for dig og dine kompetencer.
Herresenior 1:
Cheftræner Nihat Carkaci
Assistent Simon Grube
Assistent Jacob (Søløven) Beck
Holdleder Satu Sørensen
Holdleder Jesper Sørensen
Stopper alle pr. 30. juni 2024.
Fælles for alle er at de er ægte B73'er og at de altid står klar når klubben har allermest brug for det. De har alle taget de bump på vejen som var uundgåelige da de overtog holdet. Den seneste tid har vi kunne se hvad hårdt arbejde bærer med sig og resultaterne på banen har talt for sig selv. Stor tak til jer alle for den indsats i altid har leveret. Et fællesskab som vores kan ikke lade sig gøre uden kompetente ildsjæle som jer.
Cheftræner Bent Rasmussen Herresenior 2 stopper pr. 30 juni 2024.
Bent kom til B73 for et år siden som cheftræner for vores 3. Hold. Bent har fra dag 1 leveret i klubben og blev efter første halvsæson rykket op som cheftræner på Herresenior 2. Bent har leveret et træningsmiljø på et rigtig højt plan og vi har været meget glade for hans indsats hos os.
Vi ønsker Bent alt held og lykke fremover, og håber det bliver et på gensyn i B73.
Cheftræner Martin Ravnsbæk og Assistent Flemming Jensen U19 drenge stopper pr. 30. juni 2024.
Her har vi med to trænere at gøre som ikke bare har været i klubben af flere omgange, men som også altid står klar til at hjælpe klubben på og udenfor banen. Jeres måde at gå til tingene er til stor inspiration for mange og det er en fornøjelse at være en del af. Ingen opgave er for stor eller lille, i finder løsninger der hvor andre ser begrænsninger. Vi håber at se jer meget i og omkring klubben fremover, for vi vil helst ikke undvære jeres karisma.
Tak til og for jer. 🙂
Cheftræner David Buchwald og Assistent Kasper Lund U17 drenge stopper pr. 30. Juni 2024.
Måske et af de største B73'er i nyere tid siger og farvel efter denne sæson. David har efter mange år i tjenesten valgt at få sig noget velfortjent ferie fra fodbold, ihvertfald som træner. Vi tror ikke der er nogle i og omkring klubben der er i tvivl om hvor stor en indsats David har lagt i B73 og hvilken stor betydning David har haft. Uden hensyntagen til sig selv har han udfordret klubben og på den måde været en direkte årsag til at klubben har rykket sig markant fremad henover årene. Det er helt unikt at have en så stor kapacitet som David har bevist sig at være i B73.
Du vil i den grad blive savnet internt i B73, men vi er fortrøstningsfulde og regner men at vi får en masse glæde af dig omkring B73 selvom det ikke bliver på træningsbanen længere. For en mand som dig er Tak et fattigt ord.
Alt godt til dig fremover! Kasper Lund stopper også på U19, Kasper er en virkelig dygtig og klog træner som vi har nydt godt af, af flere omgange, når tiden for ham har været til det.
Vi håber ikke det er sidste gang vi ser dig i trænergerningen i B73.
Tak. Alt godt fremover til dig og vi håber på et på gensyn.
Arbejdet med de nye træner konstellationer er allerede igang og vi vil melde ud hvordan de kommer til at se ud så snart de sidste aftaler er faldet på plads.
God sommer til alle.
/Herresenior udvalget.