Menu

Samarbejdsaftale med HB Køge

image Formand for B73 Slagelse Eva Ingevold og Formand for HB Køge Steen Knudsen
10. februar 2023 kl. 09:20

SAMARBEJDSAFTALE MED HB KØGE

Vi kan nu løfte sløret for, at vi har indgået et samarbejde med HB Køge på både drenge- og pigesiden. Strategisk har det været et stort ønske at finde en samarbejdspartner der prioriterer drengene lige så højt som pigerne 😉 og så inden for regionens grænser. Vi har igennem vores samtaler med HB Køge erfaret at et samarbejde kunne være frugtbart for begge parter, og vores syn på både udviklingen af drenge og pigespillere gør at vi sammen føler os overbeviste om at begge parter vil få glæde og gavn af en lang række initiativer.

Der er blandt andet aftalt muligheden for trænerudvikling og deltagelse i HB Køge Skills, for såvel drenge som piger. Herudover vil drengespillere i U10-12 få mulighed for at blive udtaget til HB Køge ATK+ træning. Og der er mange flere detaljer og lækre ting i aftalen, såsom adgang til trænermanualer, billetter til kampe, mulighed for at få besøg af nogle af HB Køge spillerne, rabatter på diverse events og meget mere.

Head of Academy fra HB Køge, Steen Knudsen udtaler: Jeg er meget tilfreds med at vi efter nogle gode samtaler med B73 Slagelse, har indgået en aftale med retning og perspektiver, der favoriserer begge parter, samtidig passer B73 Slagelse rigtig godt ind i vores strategi på såvel kort som lang sigt.  

Formand, Eva Ingevold, B73 Slagelse, er ligeledes begejstret over aftalen, der sikrer mulighed for at trække på HB Køge kompetencer, der kan medvirke til at B73 Slagelse positionerer sig yderligere på Vestsjælland, og dermed kan forsætte den positive udvikling for klubben. 

Luk