Menu

En historisk god sæson for Herre Senior 1

image
14. juli 2021 kl. 08:29

En historisk god sæson for B73’s Herresenior 1

Som oprykkere til Serie 1, med en ny træner, en ny trup og med afgangen af en række spillere – har oddsene ikke været gode. Til trods for det, har vores herresenior 1 klaret sig over al forventning. Det blev til en 2 plads i rækken, som under normale omstændigheder ville give direkte oprykning til Sjællandsserien, men desværre er det ikke tilfældet i år.

Vi kan se tilbage på en sæson med masser af udvikling. Vi er gået hen og blevet et tophold i rækken, spillet god og underholdende fodbold. Vi ender med at være det mest scorende hold i rækken. Selvom oprykning glippede til allersidst, så har det været en historisk sæson og det er ikke sket før at slutte på 2 pladsen i serie 1 – kæmpe ros til spillerne og teamet omkring holdet.

Samtidig, har der været flot udvikling på spillerfronten. Et tæt samarbejde med U-19 hvor en række spillere har trænet med 1holdstruppen en gang om ugen samt deltaget i kampe, hvor det er blevet til debut til Andreas Müthel, Victor og Oliver Arpe samt Kasper Correll.

Cheftræner Ümid fortæller: "Det kan vi være meget stolte over. De unge gutter har en fremragende indstilling til tingene og har masser af kvalitet. Der er meget at bygge videre på og vi er glad for at vi kan lukrere på flotte arbejde i vores ungdomsrækker.

Vi er også heldige at vi har en engageret sponsor (Mexicanske Bøfhus) som sponsorerede bus til vores sidste kamp ude mod Avarta, som vi vandt 3-2."

Ligeledes tilføjer han: "Lige nu glæder vi os ufattelig meget til den nye sæson. Selvfølgelig er det ærgerligt at vi ikke får oprykningen, men vi har også lært en masse af denne sæson og forbereder os nu til den nye sæson.

I den kommende sæson er planen at integrere flere af vores U-19 spillere som en fast del af truppen og bygge videre på det fundament vi har skabt. Det bliver en spændende sæson og forhåbentlig et stærkt setup."

HerreSenior startede træning op tirsdag d. 13 juli kl. 19.00. Vi håber selvfølgelig også på at se nogle nye spillere til opstarten. Hvis nogen har interesse i at starte op eller vil komme ud til en prøvetræning kan man kontakte Ümid Ghadimi på +45 2815 0796.

Seneste nyt Kvinde-/pige

  • Kvinde/Pige nyheder
    Nyt trænerteam til Dame Senior truppen
  • Kvinde/Pige nyheder
    B73 Starter et U18 hold op med et stærkt Girl Power team i spidsen!
  • Kvinde/Pige nyheder
    Åben træning U12 piger (08/09)
  • Kvinde/Pige nyheder
    Efteråret 2019

Seneste nyt Herre / ungdom

  • Nyheder Senior
    Herresenior mønstring d. 3/2
  • Nyheder Senior
    2020 plan for herre senior
  • Nyheder Senior
    Ny sportschef (Herre-/ungdom)
  • Nyheder Senior
    Herre Senior på rette kurs