Menu

Stor sæson for U15 og U16 pigerne

image
28. november 2017 kl. 09:10

Den 24 Juli var der første træning for den nye U16 stortrup, masser af glade og spændte fodboldpiger var mødt op til træning, med deres nye trænerteams.
Her fire måneder efter er de sidste udendørs kampe for efterårs sæsonen spillet færdigt og vi kan se tilbage på en fremragende halvsæson for den nye trup.

 

U15 holdet spillede her i efteråret i den bedste U15 række og holdet endte på en flot 3. plads, blot ét point bag Nr. 2. Holdet der primært består af 03/04 spillere leveret i alle deres kampe en masse fight og vilje. Som sæsonen skred frem, kunne man tydeligt se, pigerne begyndte at finde sig bedre tilpas i den nye måde, der blev spillet på. Udviklingens ses tydeligt på resultaterne, da vi efter de første fire kampe blot havde tre point, i form af en sejr over HB Køge. De sidste fire kampeendte uden nederlag og med to sejre og afslutningsvist to uafgjorte imod gruppens to tophold.

 

I pokalturneringen kvalificeret U15 sig til semifinalen ved at slå Herlev overbevisende med tennis cifrene 6-0.

 

U16 holdet havde ligesom U15 også start vanskeligheder efter at have mødt alle modstandere i Øst 1, stod vi med syv point i lige så mange kampe.
Målsætningen var ikke at ende blandt de to sidste i rækken, i håb om at sikre endnu en sæson i Øst 1, så forude ventede der fire finaler imod holdende udenfor top tre for at dette skulle lykkedes.
Nu er sæsonen overstået og de fire finaler er alle endt med sejre og nederlag til top tre holdende, U16 ender som det 4. bedste hold på Sjælland og det er en historisk bedrift i B73 Slagelse. Klubben har ikke tidligere haft et hold i Øst 1, der er endt så højt i rækken.

 

Holdet har vist at hårdt arbejde og fight til slår talent og det ses også på resultaterne, i syv kampe holder vi modstanderen på max to mål og selv formår at score minimum et mere end de andre.

I pokalturneringen kvalificeret U16 sig også til semifinalen ved at slå rivalerne fra HG med en overbevisende 4-2 sejr.


Udendørs kampene bliver nu byttet ud med futsal kampe de næste par måneder, her har vi tre hold med i U16 rækkerne, et hold i A-rækken og to i B-rækken.
A holdet er allerede videre til mellemrunden, de to hold der spiller i B-rækken kan kvalificere sig til mellemrunden i A, hvis de vinder deres række eller ender som bedste to’er. Begge hold har spillet første af to runder og er Nr. 2 inden sidste runde og duellere med hinanden om at blive bedste to’er.

I vintersæsonen skal spillestilen videre udvikles og pigerne skal flyttes på flere forskellige parameter, så vi kan blive klar til en spændende forårs sæson, hvor vi kan se frem til minimum to semifinaler og forhåbentligt kan vi følge op på de flotte resultater, holdende har leveret i dette efterår.

Teamet

Luk