Menu

50 års jubilæum

Kontingentet blev fastsat til 25 kr. pr. kvartal på den stiftende generalforsamling den 8. september 1973. Hurtigt efter startede ungdomsholdene op, så det ikke kun var herresenior.

Kvinderne blev allerede en del af klubben året efter, hvor den første dametræner blev hyret. Der blev trænet rundt på mange forskellige anlæg i byen, indtil B73 fik sit eget anlæg og sit eget klubhus, der blev bygget i 1987. Meget har ændret sig i og omkring klubben, men en ting er gået igen hele vejen igennem - fællesskab, respekt, rummelighed og udvikling.

Når vi går på kontoret og henter de gamle mapper ind med udklip fra de gamle aviser og B73 bladet, opstår der en form for magi. Historier, der er blevet gemt og passet på i fem årtier, som bevidner om det helt særlige sammenhold, der gør B73 til den klub den er i dag- og var.

I B73 holder vi sammen. Og det har vi altid gjort. I alle de 50 år, klubben foreløbigt har eksisteret, har vi været fælles om vores glæde ved fodbold, fælles om at skabe et samlingssted for børn, unge og voksne, fælles om, at vores grønne hjerter banker for B73.

Luk