Menu

Holdsponsor

Holdsponsor


Vi er så heldige i B73 Slagelse , at der i lokalområdet er en masse virksomheder, som er villige til at støtte vores klub og vi er dem meget taknemmelige. Uden dem – ingen klub. Vi er enormt glade for de bidrag vores sponsorer giver os og de er med til at bakke op om klubbens mål og ambitioner.

Vælger du eller din virksomhed et holdsponsorat, vælger I at støtte et bestemt hold i B73 Slagelse. Det kan f.eks. være et sæt spillertøj, som består af t-shirts, shorts og strømper. Det kan suppleres med tasker, jakker, træningsdragter, hoodies og lignende.

Kontakt, formidling og indkøb sker via klubbens sponsoransvarlige, som tager dialogen med Sportigan, Slagelse og Hummel som er klubbens tøj leverandør. Her har klubben en aftale til fordelagtige priser.

Produkter og priser kan findes på Sportigan-Slagelses hjemmeside under klubkollektioner. Der er altid 20% rabat i forhold til butikspriser. F.eks. fåes en spillersætspakke ekskl. sponsortryk til et 11-mands hold til ca. kr. 5.000 og 8-mands hold ca. kr. 3.500.

Det er naturligvis forskelligt hvad netop du eller din virksomhed har mulighed for at sponso- rere, hvorfor beløbets størrelse aftales fra gang til gang. Man kan sagtens være flere om et sponsorat. Dog vil et minimumsbeløb være kr. 3000. Logoets placering aftales og afhænger af sponsoratets størrelse.

Har I andre ønsker, så tag gerne fat i holdets træner eller undertegnede.

Til gengæld som tak for støtten sørger trænerteamet altid for at fremsende billeder af spillerne i det nye tøj og vores kommunikationsteam og trænerteam sørger også for at synliggøre billede via hjemmeside og Facebook. Eksponeringen kan aftales individuelt.

På forhånd tak for støtten.

B73 Slagelse Sponsoransvarlig
Pia Hansen
Tlf. 27660817
Email: piahansen@b73.dk

Hovedsponsorer

Sponsorer Herresenior

Sponsorer U-15 og U-16 piger

Sponsorer

Årgangspartnere U14 drenge

Holdpartnere Hold 1