| Årgang 2001 Drenge - Vestsjællandsmestre 2012 |
|
|
|
| Skrevet af Lars Klüssendorf |
| Lørdag, 30. juni 2012 17:51 |
|
Ved Vestsjællandsmesterskaberne i Svinninge, søndag d. 24. Juni 2012, lykkedes det for 11 spillere fra klubbens årgang 2001 (U11 Drenge) at stå "øverst" på podiet. Første kamp ved mesterskaberne stod mellem B73 og Lynge Broby. I en velspillet kamp med flot sammenspil og flotte mål fra B73's drenge, spillende i lyseblåt, lykkedes det at følge op på forårets flotte turnering i DGI række C med den fjerde af fire mulige sejre over Lynge Broby. Da dommeren fløjtede kampen af havde drengene hentet en 6-2 sejr. De første 3 point var hjemme. Finalens næste modstander var ærkerivalerne fra Sørby Magle IF. Et hold som der altid har været tætte kampe imod hver gang holdene har mødtes. Allerede efter få minutters spil af første halvleg var holdet efter en solid arbejdsindsats af midtbanen foran 1-0. Med en lige så fin arbejdsindsats fra målfeldt til angreb, som i kampen mod Lynge Broby lykkedes det for drengene at hive en 3-0 sejr hjem. Desværre havde det meste af stævnet ind til nu været afholdt i strålende regnvejr, men inden sidste og afgørende kamp, som ikke måtte tabes, var regnen endelig holdt op. Sidste kamp mod et fysisk stærkt og velspillende Føllenslev-Særslev IF, blev en rigtig hvor Føllenslev med en sejr kunne blive mestre og hvor B73 kunne nøjes med blot point for at tage den samlede sejr. Iklædt de blå udebanetrøjer, som holdet i foråret havde været ubesejrede i, var de 11 drenge fra første fløjt yderst opsatte på at nu skulle de have deres første mesterskab. Holdet kom også både foran 1-0 og 2-0 før det hurtigt skulle vise sig at dette ville blive de brændte chancers kamp. Med muligheder for både 3-0, 4-0 og 5-0 og en velspillende målmand i Føllenslevs mål, måtte drengene desværre gå til pause med en 2-1 føring, efter Føllenslevs reducering på straffespark sent i 1 halvleg. Anden halvleg blev ikke meget anderledes end første halvleg fra B73's side. Det var den ene brændte chance efter den anden fra B73's side. Kampen sidste mål tilfaldt derfor Føllenslev som nok med turneringens bedste mål, et langskud som ved hjælp af undersiden af overlæggeren, formåede at overliste en ellers velspillende målmand i B73's mål. Kampen endte derfor 2-2 og mesterskabet var sikret. |
Old Stars



