Forside
Træner søges til U18 Elite Øst - 2. Division PDF Udskriv Email
Skrevet af Bettina Smed, Kvindepigeudvalgsformand   
Mandag, 19. december 2011 20:01

Idet Daniel Weisdorf, vores U18 træner igennem de sidste 1½ år, har valgt at sige ja tak til nye udfordringer, i en klub beliggende en hel del tættere på sin bopæl, søger vi nu en ny træner til U18 truppen. Nedenstående opslag er oprettet på diverse relevante sites, hvorfor vi både håber og forventer at kunne være i dialog med relevante træneremner henover jul og nytår.


Daniel har fået et tilbud, som han har haft svært ved at sige nej til, idet han fremover skal være assistenttræner for herrernes U17 Ligahold i HB Køge, hvor han har muligheden for at få en A-licens, noget Daniel har ønsket sig længe. På vegne af Kvindepigeafdelingen vil jeg gerne ønske Daniel al mulig held og lykke i den nye klub og sige tak for den fine indsats han har gjort for B73 i den tid han har været hos os. 


Træner søges til U18 Elite Øst - 2. Division

B73 i Slagelse søger træner til U18 Elite Øst - 2. Division, kvinder

B73 er en af Vestsjællands største klubber med godt 600 medlemmer. Vi holder til på Hjorthøjvej 57 i Slagelse, hvor vores hjemmebane Stadion Vest, som i øjeblikket er under kraftig renovering grundet ny omfartsvej, danner rammen om en fodboldklub i vækst. Vi er en defineret breddeklub, som tillige har et eliteprojekt ”Vision 2015” på kvinde/pigesiden, men som også rummer blandt andet et handicaphold, som vi er meget glade for. Du kan læse mere om klubben på www.b73.dk

Aktuelt søger vi ny træner til vores talentfulde U18 trup!

Vores U18 træner har søgt nye udfordringer i en klub tættere på sin bopæl, hvorfor vi søger ny træner med øjeblikkelig virkning.

Vi har en relativt stor U18 trup og et temmelig stort oplandspotentiale, hvorfor der for den helt rigtige træner, er rigtig gode udviklingsmuligheder. Vi lægger stor vægt på samarbejdet mellem U15, U18 og senior truppen, hvorfor vi søger en trænerprofil som interesserer sig for udvikling, såvel som for resultater.

Konkret leder vi efter flg. kvalifikationer/kompetencer:

· Trænererfaring indenfor kvinde/pigeområdet

· Træneruddannelse, minimum B-licens eller svarende dertil

· Gode pædagogiske og kommunikative evner

· Gode samarbejdsevner

For yderligere informationer er du meget velkommen til at kontakte Kvinde/pigeudvalgsformand Bettina Smed på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller mobil 2966 7655.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Venlig hilsen

Kvindepigeafdelingen i B73, Slagelse
 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

B73 Slagelse Powered by Joomla! and designed by Mediestorm