Forside
Herre senior 1 - nu med referat PDF Udskriv Email
Skrevet af Niels   
Søndag, 6. november 2011 10:50

Referat serie 1 – B73 – Haslev FC 1-3 (0-2)

 

B 73 holdopstilling:

 

Henrik Aagaard - Nichlas Jørgensen, Deniz Cartilli (anf.- ud 46.), Thomas Tønnesen og Jan Christensen - Mathias Juul (ud 46.), Nicolai Andreasen, Kristoffer Schütt og Kenneth Rasmussen - Kasper Pedersen og Anders Johansson (ud 66.)

12: Tobias Jones (ind 66), Martin Jakobsen (ind 46.) og Thomas Brøgger (ind 46.)

 

Nederlag mod topholdet

 

Selv om vi var vendt ”hjem” til bane 3, kunne vi ikke slutte efteråret med en sejr. Vi gjorde det heller ikke let for os selv, da anfører Deniz Cartilli allerede i det 2. min. vil heade tilbage til Henrik Aagaard i målet, men kommunikationen svigtede tilsyneladende, for bolden sejlede ind og så var Haslev foran 0-1. Kampen er forholdsvis lige, og vi skal frem til det 23. min. før der rigtig er noget at skrive om. Unge Nicolai Andreasen bliver fældet lige uden for feltet. Han tager selv frisparket, men lidt symptomatisk for vores sæson, rammer bolden overliggeren. I det 26. min. har vi et dumt boldtab, og en Haslevangriber får frit løb, men Aagaard kommer godt ud af målet og får reddet. Vi skal frem til det 37. min. før der igen sker noget. Haslev sender et hårdt, fladt indlæg ind over fra vores venstre side, og Haslevangriberen kommer først på bolden, og kan sikkert score uden chance for Aagaard i målet.

 

Vi forsøger med ”3 mand på toppen” fra 2. halvlegs start, men det er Haslev der kommer bedst i gang, og i det 48. min. er de helt fri, men Aagaard får flot reddet. I det 54. min. er vores forsvar helt splittet, men selv om Haslev er 3 mod 1, får de ikke ordentlig afsluttet, og forsøget løber ud i sandet. I det 55. min. får Kenneth Rasmussen kampens eneste gule kort for en for sen tackling. I overtal broderer Haslev sig igennem vores forsvar i det 62. min., og vi ligner i det tilfælde kegler på en træningsbane. Sidst i kampen begynder vores offensiv at virke lidt bedre, og i det 72. min. sender Tobias Jones et godt hjørne ind over, og Thomas Brøgger får godt træf på bolden, men desværre lige forbi. I det 79. min. er det samme opskrift. Tobias ”Toby” Jones sender et indlæg ind over, Brøgger header, men Haslevs målmand redder flot – desværre. I det 8. min. får vores trofaste tilskuere lidt at varme sig på – ud over venneforeningens grillpølser – da en stikning i dybden fra kenneth Rasmussen til Thomas Brøgger udmønter sig en en sikker scoring fra Brøgger. Kampen slutter således 1-3, og det kan vi desværre ikke rigtig indvende noget imod.

 

Tak for denne sæson til vores bolddrenge, klubben, venneforeningen og vores trofaste tilskuere. Vi håber at se jer alle til næste sæson. Vi slutter på en delt 5. plads, som umiddelbart lyder godt nok, men der er langt op til oprykningspladserne, og der er kun 4 point ned til nedrykningsstregen. Vi møder i vores første kamp i foråret Langebæk Alliancen, som netop nu – med 4 point mindre end os – ligger over ”den stiplede linje”.

 

Vi har nu en længere pause inden det går i gang igen, og til den tid ser vores skadesliste forhåbentlig meget anderledes ud.

 

TB 

 

Thomas Brøgger – målscorer til 1-3

 

Kommentar

Log venligst ind for at send beskeder eller svare
 
B73 Slagelse Powered by Joomla! and designed by Mediestorm