|
Det var den såkaldte finale i rækken, da B73 u15 piger havde vundet alle deres kampe og modstanderen Herlufsholm havde spillet en uafgjort og vundet resten, og hvis en kamp skal blive god, skal der 2 hold til, der vil vinde - og det var der i dag!
Kampen var flyttet til Nordhallen, da Stadion Vest ligner et bjerglandskab, og det fortryder vi ikke for banen derude i Nordbyen var perfekt og lignede et billardtæppe. Tilmed stod solen højt på himlen, så der var lagt an til STOR-kamp.
Tilskuerne udeblev da heller ikke, da vi havde ca. 45 på vores side, og modstanderen havde en 10 stk. med.
 Dommer til kampen var en ældre herre med mange år som træner og dommer på bagen, og han dømte en rigtig god kamp.
B73 pigerne ville vinde og pressede modstanderen fra start og fik straks overtaget, og efter 5 minutter bliver Sofie Karsberg spillet totalt fri med deres målmand, som desværre vinder duellen.
Herlufsholm har en farlig angriber, der er hurtig og pludselig er hun spillet fri, men heldigvis hun brænder chancen.
 Pigerne spiller i denne periode godt og tænker bold og på et hurtigt skift fra venstre side til en fri Ditte Petersen, der kører mod mål og prøver at skyde bolden over deres målmand, der er fremme i feltet men med det yderste af fingerspidserne får hun reddet forsøget til hjørne, som vi ikke fik noget ud af.
Der bliver kæmpet det bedste begge hold har lært, og der er chancer i begge ender af banen, men vi skal hen til en halv times spil, før der bliver scoret.
Herlufsholm spiller en bold i dybden, og vores forsvar er ikke helt klar på deres hurtige spiller, og denne gang svigter hun ikke, og vi er bagud med 0-1.
 De grønblusede piger kæmper ufortrødent videre, og i næste angreb presser Lisa Elboth deres keeper på et indlæg, hun fejler og mister bolden, og Lisa kan trille bolden i et tomt mål til 1-1. Vi kan gå til halvleg med uafgjort.
2. halvleg blev lige så spændende som første, for begge hold fightede videre . Sofie Karsberg har et par gode gennembrud på kanten, men deres dygtige målpige tager fra. Vores midterste midtbane med Camilla Jenen og Karoline Friis har et par forsøg lige uden om mål, og Herlufholm har et par forsøg som vores målmand Liv Engsager tager sig godt af.
En ufarlig bold bliver sparket ned mod vores mål, og Katrine Borup løber med men Liv og Katrine kan desværre ikke blive enige om, hvem der skal tage bolden og pludselig kommer deres mindste spiller imellem med en fod og bolden fortsætter i mål, og Herlufsholm-pigerne jubler.
 Uheldigvis bliver Liv bliver liggende med mærker af flere knopper på knæet, men vi får hende klar igen.
Pigerne ville det anderledes og i næste angreb spiller vi bolden godt rundt, og Karoline Friis finder Laura Smith totalt udækket midt for mål, og hun placerer bolden sikkert uden for rækkevidde for deres målmand, og dette mål var en finale værdigt.
Der er fem minutter igen, og de var lange, syntes mange på stadion, og endelig fløjter den udmærkede dommer af, og jublen ville ingen ende tage.
Alle spillerne gjorde en fantastisk indsats på banen – så mange tak for super underholdning til Liv Engsager, Amalie Herstal, Caroline Juul, Katrine Borup, Lise Lambert, Matilde Svare, Camilla Jensen, Lisa Elboth, Karoline Friis, Sofie Karsberg, Signe Ravnsborg, Julie Petersen, Ditte Petersen og Laura Smith.
 Klubbens, trænernes og spillernes mål var nået, og det var oprykning, så pigerne nu kan komme til at møde stærkere modstandere, så deres gode udvikling kan fortsætte.
Et stort tillykke skal lyde fra trænerteamet til pigerne, der har arbejdet sten hårdt for dette resultat i de 3 ½ måned, vi har arbejdet sammen.
En tak skal lyde til alle vores trofaste tilskuere, der altid er på linien og ikke mindst til Carolines mormor , der havde bagt en flot kage, der lignede en fodboldbane med de 2 hold.
Efter kampen kørte vi i klubhuset for at få pizza og en sponsor gav sodavand - tak for det. Og så blev der hygget.
 Pigerne har også spillet sig til ¼ finalen i pokalturneringen, hvor de skal møde LSB, som også er rykket op i 2. division øst og denne kamp spilles den 1. maj 2012 på Stadion Vest.
Hold 2 har spillet sig på en flot 2. plads i 7 mands rækken i SBU, og det er rigtig godt gået. Holdet har fået lidt hjælp af vores U13 hold, og tak for det.
Pigerne holder en fortjent efterårsferie og starter op igen på mandag den 24. oktober kl. 17.00-18.30. Vi træner mandag og onsdag kl.17.00 på Stadion Vest til midt november, hvor vi så rykker ud på SBI ny kunstbane.
 Torsdag vil foregå indendørs, og det vil I høre nærmere om. Alt vil stå på vores hjemmeside under B73 pige U15.
Hvis nye spillere kunne tænke sig at træne med i vinterperioden, hvor vi træner igennem, er alle nye og gamle spillere velkomne, men ring lige til Svend Erik på 27112171 eller 60666078.
|