Forside
FEM PERSONER DUKKEDE OP! PDF Udskriv Email
Skrevet af Administrator   
Torsdag, 13. oktober 2011 16:12
Et kort referat af opstartsmødet d. 10. oktober m.h.p. at genetablere et herreseniorudvalg i B73.

Fem personer fra herresenior deltog i opstartsmødet d. 10. oktober m.h.p. at genetablere et herreseniorudvalg i B73. Herudover deltog formand Marius Keiwe, næstformand René Karsberg samt Johnny og Chris fra herreungdom. Støtteforeningens formand lyttede interesseret med.

Det var dejligt at se nogen repræsentanter fra herreseniorafdelingens syv hold, der havde reagereret på de to breve uddelt til alle i afdelingen før og efter sommerferien. Der er dog ikke allerede genetableret et nyt udvalg, ligesom der ikke er aftalt en dato for hvornår det kan ske. Mødet havde fokus på rammen for udvalgets arbejde og opgaver samt en plan for på sigt hvordan udvalget kunne genetableres med udgangspunkt i de fremmødtes ønsker. De var selvsagt meget interesseret i hvad der konkret forventedes af dem og hvilke opgaver der stod foran dem.

Planen er, at de fem fremmødte, sammen med de eksisterende seks udvalgsmedlemmer, fra nu integreres i et midlertidigt udvidet ”herreudvalg” på 11 mand (!), der fortsat fungerer som herreungdomsudvalg og løser opgaver i relation til herreseniorafdelingens hold.

Den nuværende ordning fortsætter altså. Generelle henvendelser fra 1. holdet skal fortsat rettes til klubbens formand eller næstformand. Generelle henvendelser fra øvrige herreseniorhold rettes til Chris. Johnny tager sig af indmeldelser/udmeldelser + kontingent samt baner mv. til træning/kamp. Materialer behandles af René Karsberg. Øvrige opgaver løses "ad hoc".

De næste møder i udvalget vil have fokus på at gennemføre vidensdeling og erfaringsoverdragelse inden for udvalgte temaer, f.eks. økonomi og planlægning ligesom de "nye" skal have skabt et bedre overblik over udvalgets opgaver og arbejdsprocesser i B73.

Nu har fem personer deltaget i opstartsmødet om at være med til at genetablere et herreseniorudvalg. Kender I flere interesserede og egnede emner, der hidtil har været lidt tilbageholdende, så fortæl dem straks det gode budskab: der er allerede fem stærkt interesserede på banen. "Skub” igen til de tilbageholdende emner og få evt. nye til at melde sig. Herved kan de være med fra starten til at blive en del af et efterspurgt og nyt stærkt herreseniorudvalg i B73. De vil ikke blive alene om opgaven!

Næste udvalgsmøde i det udvidede "herreudvalg" gennemføres i B73 klubhus mandag d. 24. oktober kl. 1930-2100.

Hilsen Chris
Herreungdomsafdeling, B73
Mobil: 40958931
Senest opdateret: Torsdag, 13. oktober 2011 16:14
 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

B73 Slagelse Powered by Joomla! and designed by Mediestorm