| Serie 1-holdet til drenge 2000´s hjemmekamp. |
|
|
|
| Skrevet af Dorthe Poulsen |
| Fredag, 11. juni 2010 18:37 |
|
Sidste hjemmekampe for drenge 2000 bød på flotte kampe i flot solskinsvejr og rigtig mange tilskuere. Både holdets række 3 og række 2-hold spillede deres sidste hjemmekamp i forårssæsonen. Det var 2 rigtig flot-spillende hold der var trukket i de grønne bluser. I den skinnende sol og rigtig flot fight, blev der hentet 4 point hjem. Række 3-holdet var bagud i hele kampen, men med rigtig flot fight, god målmandspræstation og flot sammenspil, fik holdet kæmpet sig frem til en uafgjort kamp, 6-6 mod et velspillende Høng hold. Der var rigtig mange forældre mødt frem til kampen, så opbakningen manglede i hvert fald ikke.
 Modsat var det for række 2-holdet, som spillede lige bagefter. Holdet kom hurtig foran med 3-0 mod Stenlille, som vi gennem årene har spillet meget lige op med, og ved pausen stod der 4-3. Men i 2. halvleg tog drengene sagen i egen hånd, og sejren blev hevet i hus med 6-4. Også her var der rigtig mange forældre og bedsteforældre som så kampen fra sidelinjen. Og ikke mindst kom Serie 1-herrerne forbi. De så 1. halvleg. Drengene var glade for den opbakning som herrerne viste dem.
 Det skal samtidig siges at drengene i årgang 2000 agerer bolddrenge for herrerne, når der er hjemmekampe. Efter kampens slutning, begav 8 drenge sig til klubhuset for at gøre sig klar til jobbet som bolddreng.
|
| Senest opdateret: Torsdag, 17. juni 2010 08:52 |







Kommentar