| Fælles retningslinjer og bestemmelser i B73 for tilmeldinger og betaling i f.m. turneringer og stævner |
|
|
|
| Skrevet af Benjamin Nielsen |
| Torsdag, 1. december 2011 15:10 |
|
Fælles retningslinjer og bestemmelser i B73 for tilmeldinger og betaling i f.m. turneringer og stævner 15. november 2011 Generelt • Klubben anbefaler, at ungdomshold deltager i turneringer og stævner under DBU og DBU-Sjælland. Disse stævner og turneringer gennemføres efter DBU politik for børne- og ungdomsfodbold beskrevet via koncepterne ”Den nye vej” samt ”Holdninger og handlinger”. Disse koncepter er også grundlag for B73 børne- og ungdomsstrategi: ”Den grønne tråd”. • Årgangene/holdene skal selv betale evt. bøder for udeblivelse fra kampe og stævner, trækning af hold efter endte tidsfrister eller bøder for manglende indrapportering af resultater. Bøderne afregnes jævnfør de enkelte udvalgs regler for området og i henhold til aftaler med klubbens kasserer. Er der ikke afregnet ved sæsonafslutningen kan bøderne fratrækkes trænergodtgørelse. Forår- og efterårssæson • Hver årgang/hold tilmelder selv hold, som skal deltage i turneringer i DBU, DBU-Sjælland eller DGI-regi indenfor DBU, DBU-Sjælland og DGI tidsfrister. •Tilmeldingen foregår i Kluboffice2 for DBU- og DBU-Sjælland turneringerne, og i Foreningsportalen for DGI-turneringerne. Ved evt. automatisk videreførelse af hold, p.b.a. turneringsresultater fra forrige sæson, kontrolleres at holdene er overført. •Udvalgene betaler tilmeldingsgebyret for deltagelse i turneringer og stævner, der foregår i DBU og DBU-Sjælland eller DGI regi. Dette gælder også gebyr for ”Bakken Cup” idet her afsluttes turneringerne i DBU-Sjælland for ungdomshold. Antal hold aftales med respektive udvalg. Vintersæson • Hver årgang/hold tilmelder selv hold, der skal deltage i indendørs turneringer og udendørs vinterturneringer i DBU og DBU-Sjælland eller DGI-regi inden for DBU, DBU-Sjælland og DGI tidsfrister. •Tilmeldingen foregår i Kluboffice2 for DBU- og DBU-Sjælland-turneringerne og i Foreningsportalen for DGI-turneringerne. Ved evt. automatisk videreførelse af hold, p.b.a. turneringsresultater fra forrige sæson, kontrolleres at holdene er overført •Udvalgene betaler tilmeldingsgebyr for tre alternative indendørs medaljestævner (ungdomshold) eller én indendørsturnering i DBU-Sjælland eller DGI-regi for hver pr. 8. spillerberettigede medlem (svarende til et tilskud på maksimalt 800 kroner pr. hold). •Kvalificerer et hold sig til et mesterskab eller afsluttende rækkestævne, der ikke er indeholdt i betalingen af turneringen, betaler det deltagende hold selv. Dette gælder bl.a. landsmesterskaber (LM), sjællandsmesterskaberne (SM) og afsluttende kredsstævner i DGI, samt lignende under DBU og DBU-Sjælland. Allerede ved turneringstilmelding skal der tages en bindende stilling til hvorvidt et hold vil deltage, hvis det kvalificerer sig til de afsluttende stævner/mesterskaber. Tilskud til stævner for ungdomshold Kvinde-pigeudvalget og herreungdomsudvalget støtter med maksimalt 1.000,- kroner pr. kalenderår til ungdomshold (op til U17 piger og op til U18 drenge) i tilskud til deltagelse i stævner. Udvalgene anbefaler deltagelse i Vildbjerg Cup for at styrke det sociale sammenhold i klubben. De enkelte årgange er ikke forpligtet til deltagelse i Vildbjerg Cup. |
| Senest opdateret: Torsdag, 1. december 2011 15:16 |
Betaling stævner


